Musik på farmen

Tidspunkt for denne lille festival med mange musikere er sidste weekend i skolernes sommerferie. Stedet for musik på farmen er Eskær 21, Tråsbøl, 6200 Aabenraa.

Kendetegn for festivalen er jam - god musik og afslappet stemning. Jam er musik spillet af mennesker som måske aldrig har mødt hinanden før og har lyst til at spille jam sammen for at udvikle og lære fra og med hinanden. Det kan også være mennesker som har spillet sammen i mange år og bare elsker det spontane i jammens drivkraft.

 festivalfakta

Musikken der spilles på festivalen er meget varieret. I år 2015 er der 13 bands og solister, der optræder på 2 scener såvel udendørs som indendørs. Der er ca. 150 besøgende - ca. 1/2 publikum og 1/2 musikere - og der er jam musik fredag og lørdag aften fra kl. 20 til langt over midnat. Lørdag fra 11 - 20 er der underholdning med musik af frivillige musikere, som i forvejen har meldt sig til at spille.

Historien for denne lille festival som har eksisteret i 5 år. I starten kaldte man arrangementet for Mini Open Air, men bruger nu mest navnet Musik på Farmen. Det er BregenborgBAND, der startede festivalen og den har indtil i 2015 ligget i den første weekend i juni. Men på grund af for mange arrangementer i området på det tidspunkt, er festivalen flyttet til august.

Overnatning til festivalen er en mulighed. Der kan camperes på pladsen som er på et næsten 10 tdr. land naturskønt område. Man betaler 50 kr. for en telt-/campingvognsplads. “Farmen” er en tidligere hjemmeværnsgård, som nu udlejes til fester, mc-træf og andre begivenheder.  

Pris/billet til festivalen. Publikum betaler 240 kr. i entré. Optrædende og jam-musikere har fri entré og scenemusikere desuden gratis mad og drikkevarer. Jammusikere har øl til 1/2 pris. Find mere information facebook.